top of page
IMG_6728.HEIC

Om os

To unge smiler foran deres minicamper fra Dansk Minicamper, mens de nyder mad i naturen – Berlingo camper med udekøkken.

Historien bag Dansk Minicamper

Fra ide til eventyr

Dansk Minicamper startede med en drøm om at bygge en bil om og køre ud i det blå – en drøm vi længe ikke fik gjort noget ved.

Da Janne fik en slem hjernerystelse, ændrede tempoet sig. Behovet for ro, natur og nærvær fyldte mere.

 

Vi købte en Berlingo og byggede vores første minicamper. Det blev hurtigt klart, at den lille bil skabte noget helt særligt – en boble af frihed, nærvær og spontanitet. Friheden til at blive lidt længere. Eller køre videre. Lige når det føltes rigtigt.

 

Den måde at opleve på ramte os dybt. Man var til stede i nuet og så alting med nye øjne. Det blev hurtigt klart, at det var en oplevelse, vi gerne ville give videre til andre.

 

Derfor skabte vi Dansk Minicamper. For at gøre det enkelt at tage på både små og store eventyr. For at inspirere til mere nærvær og skabe unikke oplevelser på egne præmisser. Bare at tage afsted og mærke frihed og fleksibilitet – i eget tempo.

Mød menneskerne bag

Dansk Minicamper

Vi hedder Janne og Christian, og vi er faktisk bare 2 helt almindelige unge mennesker der elsker oplevelser, udflugter og hinanden.

 

Så har vi det nok med at få lidt mange ideer, og når vi begge er klar på at springe ud i nye ting og tage udfordringer op, kan det godt blive en farlig, men sjov kombination.

Da Janne en aften fik idéen til Dansk Minicamper, tog det ikke Christian længe om at beslutte sig for, at han var frisk på at gøre drømmen til virkelighed.

 

Samme uge købte vi vores første Berlingo og kort efter lavede vi en instagram-profil... Og så startede rejsen.

Ekstra fører inkluderet

Fleksibel lejeperiode

Ung fører uden gebyr

Parker din bil hos os

IMG_4143.jpg

Skab din egen unikke ferie

Dansk Minicamper tilbyder mere end den frihed, det giver at have hjul på sin ferielejlighed. Her kan du tage en pause fra Volvo-og-Villa-ideen og køre ud i det blå og leve tæt på naturen i en minimalistisk livsstil med sænkede skuldre og fuld tilstedeværelse.

bottom of page