Apps og hjemmesider, der gør minicamper-turen nemmere
- 20. dec. 2025
- 2 min læsning
Opdateret: 11. feb.
Når du rejser i minicamper, er friheden i fokus – men de rette apps kan gøre turen både nemmere, billigere og mere tryg. Her er vores favorit-apps og hjemmesider til turen.

Google Maps – din bedste ven på vejen
Du kan nemt zoome ind og finde attraktioner, udsigtspunkter, vandreruter, strande og vandfald i nærheden. Et godt tip er at indstille ruten til at undgå motorveje og betalingsveje – på den måde opdager du mere unikke ruter og sparer samtidig penge.
AllTrails – find de smukkeste vandreruter
Med AllTrails får du hurtigt overblik over smukke ruter, ture og udsigtspunkter i nærheden. Appen guider dig både til rutens start og undervejs på turen, hvilket gør den ideel til spontane naturoplevelser.
FDM – regler og viden til kør-selv-ferie
På FDM’s hjemmeside kan du finde opdateret information om afgifter, miljømærker og færdselsregler i forskellige lande. En god side at tjekke inden afgang, især hvis turen går uden for Danmarks grænser.
Epass24 – nem betaling af vejafgifter
Med Epass24 kan du indtaste dine oplysninger og betale vejafgifter direkte med dit eget betalingskort. Det gør kørslen gennem betalingsveje mere enkel og stressfri.
Rødt Kort-appen – bare for en sikkerheds skyld
Selvom de fleste turer forløber helt problemfrit, er det rart at være godt forberedt. Med Rødt Kort-appen har du alle nødvendige informationer samlet ét sted – og skulle der ske noget, er vejhjælp selvfølgelig inkluderet.
Facebook-grupper – inspiration og overnatning
Der findes mange brugbare Facebook-grupper med rejseinspiration og overnatningsmuligheder. Eksempler er “Brug min baghave” eller “Kør-selv-ferie i …”. Her deler andre rejsende tips, erfaringer og ofte gratis overnatningspladser.
Overnatning og holdepladser
Apps og hjemmesider som Campcation, Campercontact, Park4Night, Ud i Naturen, Naturstyrelsen og France Passion er gode hjælpemidler, når du skal finde overnatningsmuligheder og holdepladser. Du kan læse mere om overnatning i minicamper i vores blogindlæg om emnet.
Toilet Finder – når behovet melder sig
Toilet Finder giver dig hurtigt overblik over offentlige toiletter i nærheden – en lille, men meget praktisk app på turen.

Med de rette apps i lommen er du godt klædt på til eventyr – uanset om turen går gennem Danmark eller resten af Europa.
.png)

